​
Trine krAbsen
kunstner
Jeg ved ikke, hvor maleriet vil hen.
Det begynder ofte med en streg, en farve eller en bevægelse. Noget, der kalder, længe før det kan forklares. Jeg følger efter. Nogle gange tøvende, andre gange modigt, men altid med en nysgerrighed efter at se, hvad der opstår, når kontrollen får lov til at træde i baggrunden.
At male er for mig en måde at være i verden på. En måde at lytte. Til materialet. Til kroppen. Til stilheden. Til det, der endnu ikke har fundet sin form.
Jeg tror på, at billeder ved mere, end jeg gør. Derfor forsøger jeg ikke at styre dem, men at indgå i en dialog med dem. Lag for lag vokser de frem, ændrer retning, skjuler og afslører, indtil de fortæller mig, at de er færdige.
Jeg inspireres af naturens rytmer og organiske bevægelser. Af lyset gennem bladene, vindens spor i græsset, vandets strømninger og de mønstre, der gentager sig igen og igen. Jeg ser de samme bevægelser i mennesker – i vores relationer, vores sårbarhed, vores styrke og den usynlige forbundethed, vi alle er en del af.
Mine værker er ikke svar. De er undersøgelser. Spor af en proces, hvor intuitionen får lov til at føre an, og hvor det uperfekte, det uventede og det sanselige bliver en del af fortællingen.
Hvis mine billeder kan få dig til at standse et øjeblik, mærke noget eller opdage noget, du ikke havde set før – i værket eller i dig selv – så har de gjort det, de skulle.

aktuelt og kommende:​​​​​​​​​
-
Tingsalene i Kunstbygningen Tinghuset, Ebeltoft Kunstforening, august-september 2027
trinekrabsen@gmail.com / 21 45 77 12
Jeg ved ikke, hvor maleriet vil hen...
​
Det begynder ofte med en streg, en farve eller en bevægelse. Noget, der kalder, længe før det kan forklares. Jeg følger efter. Nogle gange tøvende, andre gange modigt, men altid med en nysgerrighed efter at se, hvad der opstår, når kontrollen får lov til at træde i baggrunden.
At male er for mig en måde at være i verden på. En måde at lytte. Til materialet. Til kroppen. Til stilheden. Til det, der endnu ikke har fundet sin form.
Jeg tror på, at billeder ved mere, end jeg gør. Derfor forsøger jeg ikke at styre dem, men at indgå i en dialog med dem. Lag for lag vokser de frem, ændrer retning, skjuler og afslører, indtil de fortæller mig, at de er færdige.
Jeg inspireres af naturens rytmer og organiske bevægelser. Af lyset gennem bladene, vindens spor i græsset, vandets strømninger og de mønstre, der gentager sig igen og igen. Jeg ser de samme bevægelser i mennesker – i vores relationer, vores sårbarhed, vores styrke og den usynlige forbundethed, vi alle er en del af.
Mine værker er ikke svar. De er undersøgelser. Spor af en proces, hvor intuitionen får lov til at føre an, og hvor det uperfekte, det uventede og det sanselige bliver en del af fortællingen.
Hvis mine billeder kan få dig til at standse et øjeblik, mærke noget eller opdage noget, du ikke havde set før – i værket eller i dig selv – så har de gjort det, de skulle.
​